Vi søger nye konsulenter til Elite IT, da vi oplever stor efterspørgsel på vores produkter.
Som konsulent vil du komme til at arbejde med nye og eksisterende kunder. Du vil komme til at arbejde med afklaring af opgaver i samarbejde med kunder samt definering af nye opgaver eller projekter. Du interesserer dig for fx økonomi, produktion eller projektstyring. De specifikke opgaver vil blive tilpasset specifikt til din profil.
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og målrettet, og har en sund forretningsforståelse, der gør dig i stand til at forstå og optimere virksomhedsprocesser.
Vi kan tilbyde dig en spændende og alsidig stilling, hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af kunder og forretningsområder, og hvor du som medarbejder får gode muligheder for at videreudvikle dig både personligt og fagligt undervejs.
Vi søger personer, der:
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, der gør at du er i stand til at rådgive kunder
- Er flydende på dansk både skriftligt og mundtligt
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for sit arbejde
- Er god til at samarbejde i et uformelt miljø hvor det til tider går stærkt
- Har en positiv indstilling, et smilende væsen og respekterer kollegaer og kunder
Vi tilbyder dig:
- En stilling med alsidige og spændende arbejdsopgaver
- Fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde remote nogle dage om ugen
- Dygtige og målrettede arbejdskollegaer
- Løn efter kvalifikationer
- Ansættelse hurtigst muligt
Elite IT er en mindre dansk IT-virksomhed, og vi arbejder hårdt på at leve op til vores eget navn. Vi har en flad struktur i vores virksomhed, hvor alle arbejder tæt sammen.
Kernen i vores arbejde er Microsoft Business Central, og vi kan integrere mange systemer og teknologier, så de fungerer i perfekt samspil. Vi er en virksomhed, der ikke bare vil have kunder, vi vil have samarbejdspartnere, fordi vi tror på at sparring og tæt samarbejde giver det bedste resultat for begge parter.
Send din ansøgning
Er du den NAV-udvikler/konsulent, som vi står og mangler, så mail din ansøgning til irene@eliteit.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte Irene på 88 16 88 10, hvis du har spørgsmål til stillingen.