Software-og app-udvikling Mobile løsninger Systemintegration til NAV 88 16 88 10 info@eliteit.dk
Dynamics NAV har skiftet navn Til Dynamics 365 Business Central!
06-12-2018

Det betyder et nyt navn, 2 nye versioner og masser af nye muligheder!

 

Dynamics NAV skifter navn til Dynamics 365 Business Central. Funktionaliteten i Dynamics 365 Business Central er identisk med det tidligere Dynamics NAV. Men, der er afgørende forskelle efter hvad licens du vælger, da programmet nu er delt op i licenser til en cloud-baseret version og en on-premises version, dvs. en version der er lokalt hostet.

Derfor har vi lavet denne korte guide, som gerne skulle hjælpe dig, med at finde frem til den helt rigtige version.  

 

Licensversioner 

Version 1: Cloud

Pr. d. 2. april 2018 har Microsoft frigivet første version i en ren cloud baseret udgave. Denne første nye version som hedder Dynamics 365 Business Central (Cloud), er kendetegnet ved følgende:

  • Denne version kører kun på Microsofts servere, som går under navnet Microsoft Azure.
  • Den kan kun køre på en Internet baseret Klient (der skal ikke installeres nogen klient på din computer).
  • Fordi løsningen ligger på Microsofts Servere kan der ikke laves funktionelle ændringer (tilretninger) i basis-funktionerne i løsningen.
  • Microsoft opdaterer løbende løsningen.
  • Der kan laves tilføjelser til løsningen via det som hedder Extensions. Når Microsoft opdaterer kernen løbende, kan der opstå behov for at extensions skal renoveres/opdateres efter en kerne-opdatering for at fungere.
  • Licensstrukturen er ren lejebaseret, dvs. at man betaler et månedligt gebyr pr. bruger.

 

Licensmæssigt skal man vælge om (Cloud)-løsningen er Basic, Essentials, eller Premium:

  • Basic er en yderst begrænset version, som kun har adgang til økonomi kernefunktioner.
  • Essentials giver adgang til avanceret funktionalitet, med undtagelse af Premium-funktioner.
  • Premium giver adgang til avanceret funktionalitet indenfor Serviceordrestyring og produktionsstyring.

Version 2: on premises

Pr. den 1. oktober 2018 har Microsoft frigivet den nye version af Dynamics NAV i den form som vi tidligere har kendt den. Løsningen skifter navn til Dynamics 365 Business Central (On Premises). Denne nye version er kendetegnet ved følgende:

  • Denne version kan køre på dine egne servere
  • Den kan køre i vores Hosting Center specielt designet til løsningen.
  • Fordi løsningen ligger hos dig eller os, så har vi adgang til at lave funktionelle ændringer i løsningen, ligesom i det tidligere Dynamics NAV.
  • Den kan køre på både den installerede klient og den internetbaserede klient.
  • Microsoft opdaterer ikke løbende løsningen.
  • Der kan som tidligere laves tilføjelser til løsningen.
  • Licensstrukturen er ejebaseret, dvs. at man køber licensen, og derefter betaler man et årligt gebyr for at have adgang til nye versioner af løsningen.

 

Licensmæssigt skal man vælge om (On Premises)-løsningen er Essentials, eller Premium:

  • Essentials giver adgang til avanceret funktionalitet med undtagelse af Premium-funktioner.
  • Premium giver adgang til avanceret funktionalitet indenfor Serviceordrestyring og produktionsstyring.

 

 

 

Hvad er forskellen? 

Den afgørende forskel imellem de to versioner er dine muligheder for at skræddersy systemet. En Cloud-baseret løsning, som hostes hos Microsoft, er i sagens natur mere begrænset end en (On Premise) løsning, som du kan hoste på egen server.

Cloud-versionen, altså Dynamics Business Central 365 (Cloud), er den eksakt samme standardløsning som Dynamics NAV. Det vil sige, at løsningen har den samme funktionalitet som en standard on-premise-løsning, men du vil ikke kunne lave større ændringer i kernefunktionaliteten. Hvis du ønsker at tilføje yderligere funktionalitet, så skal det gøres via extensions, som er applikationer man henter fra Microsofts netværk af udviklere - AppSource.

Dynamics 365 Business Central 365 (On Premises) bliver grundlæggende det eksakt samme som Dynamics NAV, med alle de i forvejen kendte muligheder for unikke tilpasninger og ændringer – og naturligvis lokal hosting.

 

Hvad er det rigtige for mig?

Dette er selvfølgelig det store spørgsmål, men det har vi også lavet en kort guide til:

Vælg cloud hvis:

  • Du ønsker, at dine data ligger i skyen.
  • Du starter forfra, dvs. at du ikke har tidligere tilretninger, som du ønsker at overføre.
  • Du er ret sikker på, at du ikke får brug for at tilrette kernefunktioner i væsentlig grad.
  • Du ønsker at Microsoft løbende opdaterer din løsning.

Vælg On Premises hvis:

  • Du ikke ønsker, at dine data ligger i skyen. 
  • Du kommer fra en løsning med data eller tilretninger, som du ønsker at videreføre.
  • Du er usikker på, om du ønsker at kunne lave tilretninger i din kernefunktionalitet.
  • Du ikke ønsker, at Microsoft automatisk opdaterer løsningen.
  • Du har andre systemer, som du ønsker at løsningen integrerer med.

 

 

Vil du vide mere, så ring til os på tlf. 88 16 88 10